Nord for Vrønding med stiforbindelse fra Tamdrup Kirkevej ligger 2 høje, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Den ene høj er forsynet med et geodæisk målepunkt, den anden har tidligere huset et luftmeldetårn .
"På et målebordsblad fra Geodætisk Institut fra 1874, revideret i 1955, er angivet 3 gravhøje. De lå i en trekant, hvor den nu forsvundne høj lå sydvest for Bavnehøjen, som den østligste bliver kaldt.
I den gravhøj, der senere blev brugt som bavnehøj, fandt arkæologer ved en udgravning skelet, tøjrester og genstande fra bronzealderen. Det oplyses ikke, om der her var brugt den skik at lægge liget med ansigtet i solens retning, kvinder vendt mod øst og mænd vendt mod vest. Alle 3 høje blev udgravet, og det kan jo være begyndelsen til, at den 3. høj forsvandt.
På samme kort er angivet en del brandgrave på marken syd for højene. Jeg tænker, det er almindelige dødelige bronzealdermennesker, der blev brændt her uden uforgængelige gravgaver. Gravene kan have været markeret med en sten, som i århundredernes forløb er blevet fjernet.
Bavnehøje er nævnt i skriftlige kilder i Danmark fra 1000 – tallet. Det var et landsdækkende varslingssystem, der blev brugt, hvis fjender trængte ind i landet. Her fra Vrønding Bavnehøj kan man se Purhøj mod sydøst og Ejer Bavnehøj mod nord. Systemet blev brugt, indtil telegraf og telefon blev opfundet.
Bavnehøjene findes i skriftlige kilder flere gange, bl.a. under Svenskekrigene. Jeg forestiller mig, at det var bålene på bavnehøjene, der gjorde, at præsten i Hornborg kirke (som er en af de kirker, vi kan se fra højen) nåede at gemme kirkesølvet, før de polske lejetropper fra svenskehæren nåede frem. Da polakkerne ikke kunne tvinge ud af ham, hvor kirkesølvet var gravet ned, slæbte de ham ned på marken nær ved den lille bro mellem Hornborg og Flemming, hans arme og ben blev bundet til 4 heste, hvorefter de drev hestene i hver sin retning.
På Sjælland har man fundet en tekst, der siger: Den, der ikke møder op når fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges ved sin egen bjælke.
Bavnehøjene blev sidste gang brugt i Jylland i forbindelse med ”Slaveoprøret i Rendsborg” 1848 – i Sønderjylland dog så sent som i 1864.
Da vi i sin tid interviewede Svend Hansen, fortalte han om Vrønding Mølle, der lå ved Nørre Snedevej nord for højene. Mølleren hed Frede Jørgensen. Under krigen lavede han byggryn og mel. Vindmøllen forfaldt, da trækkraften blev motoriseret, og der blev savværk indtil 1950. Ud over at være møller var Frede kirkesanger og lejlighedsvis vikar for læreren i Vrønding, Til høstfester o.l. fortalte han historier. Han holdt orne, hvilket får en til at tænke på et sjovt fotografi, de har i lokalarkivet, hvor et ældre ægtepar driver af sted med en so, der nok er på vej til en date. Svend Hansen kan huske, at Frede arrangerede Valborgsblus på bavnehøjen. Da jeg var lille pige i Boring, gjorde det dybt indtryk på mig, da der blev arrangeret fakkeltog op til højen, hvor bålet blev tændt, så jeg forestiller mig fakkeltog fra Vrønding op til bavnehøjen, men det kan nok ikke verificeres.
Efter 2. Verdenskrig blev hjemmeværnet oprettet med bl.a. poster til flykending, flyvehjemmeværnet havde sådan et tårn ved den vestlige gravhøj. Interesserede kan besøge et lille museum i Brædstrup, som hjemmeværnet har etableret.
Hvis I får lyst til at besøge højen, indebærer det god motion. Ganske vist er vejen derop offentlig af hensyn til militæret, men ca. halvdelen af den ca. 2 km lange strækning er på græs, så man kan kun køre der, hvis man kommer i tank. "
-- Oda Sommer
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
